Opgaver

Lovgivning

Den Tyske Forbundsdag vedtager alle love, der falder ind under statens beføjelser. Forbundsrådet, delstaternes kammer, tager ligeledes del i lovgivningen. Forbundsdagens medlemmer og partigrupper kan ligesom Forbundsrådet og forbundsregeringen fremsætte lovforslag i Forbundsdagen. En forudsætning for, at forbundsdagsmedlemmerne kan fremsætte et lovforslag, er imidlertid, at forslaget understøttes af en partigruppe eller af mindst 5 procent af alle Forbundsdagens medlemmer. Lovforslaget behandles og stemmes om i Forbundsdagen i overensstemmelse med en fastlagt procedure.

Tre behandlinger i plenarforsamlingen

I reglen underkastes lovforslag tre behandlinger i Forbundsdagens plenarforsamling. Hovedformålet med første behandling er at fastlægge et eller flere udvalg, der skal foretage en grundigere, faglig bearbejdning af lovudkastet og forberede det til anden behandling.

Det detaljerede lovgivningsarbejde finder sted i de stående udvalg, der er sammensat af medlemmer fra alle partigrupper. Udvalgsmedlemmerne sætter sig ind i materien og drøfter emnet på møder. De kan også indkalde repræsentanter for interesseorganisationer og eksperter til en offentlig høring. Parallelt til udvalgsarbejdet nedsætter partigrupperne egne arbejds- og projektgrupper, hvori de udarbejder og definerer deres egne holdninger.

Efter afslutningen af arbejdet fremlægger det ansvarlige udvalg en beretning for plenarforsamlingen om forløb og resultater. Denne betænkning danner grundlag for anden behandling i plenarforsamlingen, hvor parlamentets medlemmer kan fremsætte ændringsforslag, der vil blive stemt om.

I tredje behandling finder der kun en ny debat sted, når der fremsættes begæring herom af en partigruppe eller af mindst 5 procent af parlamentsmedlemmerne. Det er kun tilladt, at der fremsættes ændringsforslag af partigrupperne eller af 5 procent af forbundsdagsmedlemmerne og også kun til ændringerne fra anden behandling. Har lovforslaget i den afsluttende afstemning opnået det nødvendige flertal, sendes det som lov til Forbundsrådet.

Forligsprocessen

Kan Forbundsrådet ikke tilslutte sig loven, kan det henlægge den til behandling i Forligsudvalget. Forligsudvalget består af 16 medlemmer fra Forbundsdagen og 16 medlemmer fra Forbundsrådet.

Forbundsrådets samtykke er et ufravigeligt krav i forbindelse med ændringer af grundloven og af love vedrørende delstaternes økonomi og administrative beføjelser. Kommer der en enighed i stand i Forligsudvalget, der afviger fra det oprindelige lovudkast, skal både Forbundsdagen og Forbundsrådet give deres samtykke til dette. Når man ikke frem til en enighed, kan Forbundsdagen og forbundsregeringen selv henvende sig til Forligsudvalget og derved sætte forligsprocessen i gang igen.

Andre love, der ikke tvingende kræver Forbundsrådets samtykke, kan også sættes i kraft, selvom der ikke er opnået enighed i Forligsudvalget. Til dette er en ny afstemning i Forbundsdagen med et absolut flertal af stemmerne nødvendig. 

Lovens ikrafttrædelse

Forbundspræsidenten undersøger, om loven er vedtaget i overensstemmelse med grundloven, og at indholdet tilsyneladende ikke er i strid med denne. Derefter underskriver han den og lader den offentliggøre i Lovtidende. Der er dermed sket en bekendtgørelse af loven. Er der ikke fastlagt en bestemt dato for lovens ikrafttrædelse, bliver den automatisk gyldig 14 dage efter Lovtidendes udgivelse.

Kontrol af regeringen

Som folkets direkte valgte repræsentanter har Forbundsdagen foruden sin funktion som den lovgivende magt en anden vigtig opgave: at kontrollere forbundsregeringen. For at kunne varetage denne kontrolfunktion, skal parlamentsmedlemmerne kunne informere sig om regeringens arbejde og projekter. Til dette har de en hel række rettigheder og instrumenter til deres rådighed - som f.eks. spørgetider og forespørgselsdebatter.

Forbundsdagen nedsætter imidlertid også organer, der har til opgave at kontrollere regeringen. Det er for det første de stående udvalg, hvis hovedopgave er deltagelse i lovgivningsprocessen. Dertil hører også specielle grupper som eksempelvis undersøgelseskommissionerne, der næsten udelukkende nedsættes til kontrol af regeringen. 

Finansloven

I henhold til grundlovens art. 110 råder Den Tyske Forbundsdag over budgetretten. Den fastlægger budgetplanen, hvori alle statens udgifter skal fremlægges. Finanslovforslaget og finansloven udarbejdes af Finansministeriet og drøftes og vedtages af forbundsregeringen. Derefter skal den igennem Forbundsdagen og Forbundsrådet, for at kunne træde i kraft. Da Forbundsdagen er i besiddelse af budgetretten, kan finanslovforslaget kun blive til lov med flertal i parlamentet.