Valg

Almindeligt, umiddelbart, frit, lige, hemmeligt

Siden 1949 har tyske borgere valgt medlemmerne af Den Tyske Forbundsdag i henhold til principperne for almindelige, umiddelbare, frie, lige og hemmelige valg for et tidsrum af 4 år. De valgte medlemmer af Forbundsdagen, lyder det i grundloven for Forbundsrepublikken Tyskland, "er folkets repræsentanter og er ikke bundet ved instrukser eller forskrifter, men alene ved deres overbevisning."

Principielt har alle tyskere, der på valgdagen er fyldt 18 år, ret til at vælge og til at blive valgt ved forbundsdagsvalg. 

Den første nyvalgte Tyske Forbundsdag trådte sammen den 7. september 1949 i Bonn.

Førstestemme og andenstemme

Siden valget til den anden Tyske Forbundsdag i 1953 afgives der ved et forbundsdagsvalg to stemmer. Med førstestemmen vælges der en kandidat direkte fra vælgerens valgkreds. I Tyskland findes der 299 valgkredse, hvor der hhv. bor ca. 250.000 tyskere.

Med andenstemmen beslutter vælgeren sig for et bestemt parti.

Af de mindst 598 forbundsdagsmandater vælges 299 via de såkaldte landslister. Listerne kan kun indleveres af partier. De bestemmer rækkefølgen, i hvilken kandidaterne får de pladser i Forbundsdagen, der tilkommer deres parti i en delstat. 

Listekandidaternes rækkefølge fastlægges forinden på partiernes landsmøder. Forlader et parlamentsmedlem parlamentet, rykker den næste kandidat fra partiets landsliste, der ikke fik en plads, frem i stedet for medlemmet, der først blev valgt ind i Forbundsdagen. Er der ingen kandidater tilovers på landslisten, besættes pladsen ikke.

Hvert parti skal opnå mindst 5 procent af andenstemmerne i hele Forbundsrepublikken, for at blive repræsenteret i Forbundsdagen. 

Forløbet af et forbundsdagsvalg er reguleret i forbundsvalgloven. Gyldigheden kontrollerer Forbundsdagen i overensstemmelse med lov om valgs prøvelse.